Viser opslag med etiketten kikkasse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kikkasse. Vis alle opslag

søndag den 27. september 2009

Kikkasse verden!


En helt almindelig bogkasse kan forvandles til en lille kikkasse. Jeg har valgt at sætte et vindue i min lille kasse ( det kræver en stiksav og for mit vedkommende en mand til at skære hul). Bogkassen jeg har brugt er 30 x 30 cm og købt her men kan købes i de fleste møbelhuse. Vinduet er købt i den lokal hobby butik i Holmbladsgade men fås også her og mange andre steder på nettet.


Tapet! der findes et hav af muligheder enten at købe dem færdig eller lave dem selv. Her i miniature verden er der ikke brug for tapetklister men dobbeltklæbende tape, det er nemt, hurtigt og holder godt.

Og så lidt om alle de små ting der findes i kikkassen.

Mælk i glas er fra Re-ment og kan købes forskellige sted på nettet bla. E-bay eller Etsy. Jeg har fundet en dansk webshop hvor de har et godt udvalg af Re-ment miniature. Re-ment miniature passer ikke altid i størrelsen til dukkehuse så det er at prøve sig frem.
Glas med mælk kommer fra Re-ment mini sweets fruit smoothie blender. Kagerne er fra miniminimart, bestk fra byNeel, lille bog er lavet af mig, blyant på bogen er fra et Re-ment sæt, iPhone og hæklet taske ligeledes lavet af mig. iPhonen er et lamineret billede. Den bærebar er fra byNeel .

Dukken er fra en japansk manga serie og købt her og denim vægophæng er lavet af mig.

Min favorit er Eames elefant i miniature udgave fra Ebay søg efter Dollhouse Miniature Eames.


Små kaniner, hunde og katte er fra et dukkehus til Sylvanian families og er igen købt på Ebay søg efter miniature Sylvanian Families.

En lille fin hund fra Schleich denne er købt i BR.
Lille japansk dukke.
Her er pigerne der bor i kikkassen Belle og PongPong. Belle den mindste af dukkerne kommer fra Japan og PongPong er fra Korea. På Resin Garden kan du læse mere om dukkerne.



Hvis du vil høre hvad de synger så klik her.

søndag den 8. marts 2009

Kikkasse.

Systuen er lavet i en bogkasse fra Trævarefabrikkernes udsalg. Hvide møbler og grøn reol fra Byneel, Eames stol fra H-ray , symaskine, Hello Kitty taske, blomster, strygejern, strikkekurv, blyanter, slik automat og opbevarings æsker er købt på Ebay søg efter re-ment eller megahouse.
Klik på billedet hvis du vil se det større.

Tæppet og væg pynt er udklip fra bolig blade. Den lyserøde strik trøje er købt på Etsy hos Maisiedoat's shop.
Den lille hælket cupcake er fra min egen Etsy shop HollyHeart.
Dukken er fra Japan og findes i mange forskellige størrelser og udgaver. Denne dukke er en
Yellow Lati og er 16 cm høj. Følg med her på bloggen, jeg vil senere skrive lidt om de forskellige dukker. Kikkassen kan ses live i Gavin, Holmbladsgade 4, 2300 København i uge 11 og her en lille film.